board-report-keep-simple

Keep it simple!

 

En enkel og overskuelig rapportering giver overblik for både ledelse, bestyrelse og eksterne interessenter, f.eks. banken. En god rapportering behøver ikke at fylde mere end 6-8 sider. Det vigtige er, at den indeholder de relevante informationer, og er opbygget på en enkel og struktureret måde. Nedenfor har jeg beskrevet hvilke elementer, som jeg mener, er vigtige at medtage i en bestyrelsesrapportering.

 

HUSK AT KOMMENTERE

Ledelsens kommentarer til rapporteringen er vigtige for bestyrelsens forståelse af virksomheden. Derfor bør bestyrelsesrapporten altid starte med en beretning (Executive Summary), som fortæller om den seneste udvikling inden for f.eks. kunde- og markedsforhold, produktudvikling og interne forhold.

Under den økonomiske rapportering er det vigtigt også at kommentere på udviklingen i virksomhedens resultater, f.eks. på væsentlige afvigelser i forhold til budget, og hvilke tiltag, der igangsættes i den forbindelse.

 

HISTORIK OG FREMTID

Rapporteringen skal indeholde en overskuelig oversigt over de realiserede resultater sammenholdt med budget. Udover en resultatopgørelse og balance bør der være en oversigt (Segmentoversigt), som viser hvordan de enkelte forretningsområder i virksomheden har bidraget til det samlede resultat.

De realiserede resultater er naturligvis interessante, men er også historieskrivning. Derfor er det vigtigt, at rapporten også indeholder ledelsens forventninger til den kommende periode udmøntet i et samlet estimat for hele året. Et sådant estimat bør opdateres flere gange i løbet af regnskabsåret, f.eks. efter afslutningen af hvert kvartal.

 

KPI’ER OG GRAFIK

De fleste virksomheder har nogle få nøgletal (KPI’er), som giver en hurtig indikation af, om virksomheden er på rette spor. Det er vigtigt at få identificeret disse KPI’er, at få sat mål op for dem samt at følge op på disse mål. I mange tilfælde vil det være en god ide, at vise udviklingen i KPI’erne i grafiske diagrammer, som giver et godt visuelt overblik.

 

DET SKAL VÆRE NEMT

I mange virksomheder bruger ledelsen ofte lang tid på rapporteringsprocessen. Det skyldes typisk, at indholdet i eksempelvis bestyrelsesrapporten hentes fra forskellige systemer, f.eks. ERP-system, CRM-system og Excel, og derefter samles i én rapport, f.eks. et Word-dokument. Det kan være tidskrævende at få denne rapport til at fremstå struktureret, overskuelig og konsistent fra måned til måned.

Med Board Report www.boardreport.dk kan ledelsen på under 1 time lave en professionel bestyrelsesrapportering ved brug af ét enkelt system. Det betyder, at der kan allokeres mere tid til forretningen, men også at bestyrelsesmøderne bliver mere effektive med fokus på det fremadrettede og værdiskabende arbejde.

Nedenfor er link til en pdf-fil med eksempel på en enkel og overskuelig bestyrelsesrapport på 7 sider.

 

Board Report example

logotilblog

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *